Pædagogik og metoder
Pædagogik og metoder på Lindegården tager udgangspunkt i en fælles faglig referenceramme og nedskrevne overordnede kerneopgave.
Kerneopgaven er som minimum at vedligeholde, men allerhelst at udvikle beboernes/borgernes færdigheder - med udgangspunkt i socialpædagogiske mål og faglig etik - så der herigennem nås en øget livskvalitet og værdighed.
Referencerammen indeholder et menneskesyn, et professionsberedskab og et værdigrundlag.
Referencerammen og Kerneopgaven sikrer, at alle borgere ses som mennesker med ønsker og behov, som alle andre. Personalet skal være nysgerrige på det menneske, som de står over for og forvente at behov og ønsker kan være forskellige fra dag til dag. Derfor skal de tage udgangspunkt i det menneske, som de står over for i nuet, men også med udgangspunkt i dets livshistorie og fælles erfaringer - med faglig refleksion.
Personalet på Lindegården, Bofællesskaber, Bostøtte og Linden arbejder alle ud fra Lindegårdens referenceramme og struktur.
Lindegårdens referenceramme
Menneskesyn
Et menneske er aktivt kommunikerende og virksomt sammen med andre mennesker, og alle har behov for emotionel imødekommenhed fra omgivelserne
Professionsberedskab
Ethvert menneske rummer flere resurser og kapaciteter, end der umiddelbart kan iagttages i det daglige pædagogiske arbejde eller via standardiserede funktionsbeskrivelser
Værdigrundlag
Agtelse for et andet menneskes værdighed er grundlæggende i forståelsen af den professionelle omsorgsopgave og den må komme til syne i alle pædagogiske handlinger
Referencerammen er gældende for ALT, hvad vi gør på Lindegården:
- Mødet med borgerne
- Aktiviteter
- Fester
- Støtte i samspil mellem borgere
- Personalesamarbejde
- Kurser
Handlekompetencer
Udover referencerammen arbejder vi med handlekompetencer. Både borgere og personale har handlekompetencer.
Personalet er blevet mere opmærksomt på, at det er vigtigt at være bevidst om, hvilke handlekompetence hvert enkelt personale har og i det enkelte team. Dette for at vi kan yde den bedste støtte til opfyldelse af borgerens ønsker og behov, men med udgangspunkt i borgerens egne handlekompetencer. Derfor kan vi også opdage, at vi ikke har de rette kompetencer og må prøve at opsøge dem, f.eks. i de andre teams, kurser, temadage mm.
Neuropædagogik er et pædagogisk grundlag, der har sit udspring fra neuropsykologien.
Neuropædagogikken kræver, at man fagligt er sat ind i de teorier og den viden, der omhandler hjernes fysiologiske funktioner og de psykologiske og kognitive processer. Via den neuropædagogiske viden kan vi arbejde målrettet og individuelt med borgerne og give dem en mere harmonisk og relevant hverdag.
I det neuropædagogiske arbejde ligger også sanseintegrationen, som er en vigtig del, når man arbejder med mennesker, der har svære multiple funktionsnedsættelser. Det er bl.a. igennem sanseintegrationen, at vi kan arbejde med udvikling og vedligeholdelse af færdigheder.
Sanseintegration er kroppen og hjernen, der i samarbejde udvikler kroppen motorisk og hjernen kognitivt. Sanserne fra kroppen skal kunne opfattes og bearbejdes på neurologisk niveau for, at hjernen kan udvikles, dvs. hjernen skal kunne modtage signalerne. Dette kan være svært, hvis man har multiple funktionsnedsættelser og kroppen er hæmmet i forhold til bevægelse, fordi det begrænser kroppens muligheder for at sende sansesignaler til hjernen, der derved ikke får mulighed for eller har vanskeligt ved at sanseintegrere.
Lindegården fik uddannet de første neuro-pædagoger i 2004 og siden er det blevet et pædagogiske fundament og grundlaget i vores arbejde. Vi har en neuro-pædagogisk ansvarlig, der samler trådene i arbejdet, samt holder sig ajour omkring, hvad der rør sig af nye tiltag inden for området, og står for undervisning af nyt personale. Denne undervisning er for at give et billede af, hvad det neuropædagogiske arbejde går ud på i praksis, og hvordan vi arbejder med det på Lindegården.
Metoden bruges på Lindegården til at fremme det gode samspil og undersøge den enkelte beboers muligheder for kommunikation.
Det har i praksis vist sig, at Marte Meo er en god måde ”at tale sammen” på, for at sikre faglig nysgerrighed og refleksion.
Samspil og kommunikation videofilmes. Det er en konkret måde at arbejde på, fordi personalet kan se og tale om, hvordan den enkelte beboer reagerer. Personalet vil se beboerens reaktioner på det gode i samspillet – altså en større viden om, hvad man kan ændre på i samspillet, for at sikre at beboeren bliver hørt og forstået.
Der er ikke to mennesker, der er ens og mennesker reagerer forskelligt. Det er med til at skabe tryghed og evt. udvikling, når personalet ser og agere på steder, hvor samspillet fungerer, frem for at se, hvor det ikke fungere.
Video sikrer også, at personalet bliver gode til at få øje på flere af beboerens initiativer. Alle initiativer og reaktioner er kommunikation.
Metoden lever op til Persondataforordningen, da der altid udarbejdes en videokontrakt.